At være hovedmistænkt

 Okay, nu falder der sgu brænde ned ... her kommer man hjem fra en lang, dejlig dag - først dyrlæge med Samsara (bronkitis), kort gåtur ved Helligdomsklipperne med vapperne og Ludvig - mine forældres nye hund (vi blev enige om, at de første gang skulle mødes på neutral grund) i solskinnet, så en tur til Gudhjem at tage billeder og købe is (kun HG og hundene - jeg holdt mig i skindet! Det fedt skal VÆK!) og så hjem for at slappe af ... troede man ... og så opdager man, at én IGEN har skidt i min kæmpepalme i stuen - det er fandeme for ulækkert!! 

Nix - den mistænkte kender ikke noget til noget ... dog nægter hun at fremvise poterne. Hvor er hun heldig, hun er døv og kan spille uforstående.

Indtil videre er Myrledyret hovedmistænkt, da hun viser massiv interesse for alt, der kan graves i ... og især potteplanter. Men hendes poter var mistænkeligt rene og hvide. Har hun lært fra sig? Er Samsara ved at blive oplært til Myrledyr? ... For to af den slags - det magter jeg bare IKKE!

Kan man virkelig se så uskyldig ud, hvis man er skyldig?

 Egentlig havde jeg tænkt, jeg ville have uploadet billederne fra i dag og lave et rigtig fint indlæg. Men jeg faldt i søvn med hovedet ned i min bog og i morgen skal jeg tidligt op - blodprøvetagning i lægehuset, der ligger et pænt stykke herfra, afhentning af medicin og så ud og nyde den sol, der ifølge metrologerne (men helt ærligt - de har jo aldrig ret! ... Så det bliver sikkert regn i morgen) skulle blive den sidste i denne omgang. Det er meningen, HG og jeg ville rundt og tage sommerbilleder af øen og muligvis også filme lidt, da jeg arbejder på et projekt sommerfilm - så må vi se, om det nogensinde bliver til noget; er teknisk set så ubegavet, at jeg må betegnes som sinke på det område!