fredag den 30. november 2012

A december to remember

video

Så er det om mindre end fire timer ... så er det december og vinter. Og julestemning har spredt sig her på bloggen, som i kan se.
     De sidste par år har godt nok været specielle; det har været ekstra koldt. Det har i den grad været hvid jul. Det er to år siden, vi skulle holde vores første jul herude. Men vi sneede inde og familien sad i Allinge med gaverne, mens vi sad her med maden. Det bliver da en jul, vi ikke glemmer. Ni dage varede det, før vi som den sidste by i Danmark blev gravet fri. Og vi nåede at ses, før det nye år ringede ind.
     Sidste år sad Cleo på havnen, alene og væk hjemmefra. Og guderne må vide, hvor lille Samsarakilling har befundet sig. Hun har været mellem 1-3 mdr. I år skal de have varme og jul - de skal have risalamande og and og fiskefiletter til julefrokosten. De skal have varmetæpper og hygge og kæl i stearinlysenes skær.
     I morgen regner jeg med at skyde min julegiveaway i gang. Og den bliver lidt anderledes denne gang. For jeg regner med, at I får en opgave denne gang: Fortæl om din mest specielle jul. Det kan både være en god jul eller en dårlig. HGs værste jul har nok været dengang, hans mor døde (d. 1. december, det år han var 16) i kirken under en begravelse På den måde mistede han både sin mor og farfar på kort tid - og på sin vis også sin far. Eller for nogle år siden, da hans mormor døde i kirken d. 19. december. Det synes jeg var hårdt! Min bedste jul har været det år jeg var ni. Jeg ved ikke, hvorfor lige den var så magisk - måske fordi det følgende år blev så hårdt, at den jul står i et særligt skær? Min mormor og Olde var på besøg fra Hvidovre. Vi spillede kort og hyggede med juleguf. Vi satte risengrød på loftet og fandt gaver deroppe næste dag. Og min far havde optaget en video med nisserne.
     Nu kan du jo gå i tænkeboks indtil jeg får skudt konkurrencen i gang (håber, håber, håber virkelig, jeg når det i morgen).

I dag er dagen gået med oppyntning og juledekorationer - jep, jeg er langsom i år. Siden loftet blev efterisoleret, har kasserne med pynt været spredt fra vid og sang, men nu er det meste fundet, der er pyntet lidt op og dekorationerne er blevet lavet. Imens har "Jul på slottet" kørt på dvd'en. SÅ er det jul. 

Herover er (ligesom sidste år) en video med min yndlingsjulesang "River" sunget af Robert Downey Jr. Den har ikke det sædvanlige lalleglade julepræg, eller den blævrende nostalgi, der er i julesalmer. Den er bare afslappet og smuk.

Glædelig jul og dejlig december til alle jer derude.

mandag den 26. november 2012

Dagens

... Zap.


Ja, sgu! Hun har vundet igen. Se hende her og giv hende et like og/eller en hilsen: http://www.facebook.com/?ref=tn_tnmn#!/bestfrienddk?fref=ts

Synes, det er helt vildt. Og sært. Har uploadet en milliard billeder af alle dyrene, men det er kun Zap, der har vundet. Men de to billeder er altså også bare gode. Jeg synes dog f.eks. at de to billeder på min header (af Myrle og Cleo) er lige så fantastiske. Og Myrle er imponerende med sine forskelligefarvede øjne. Cleo med sine store, runde øjne.

Sjovt - mange kommenterer Zappens fantastiske øjne (som man så ikke liiiige ser her). Hun har smalle løveøjne - mandelformede. Fik at vide af opdrætteren at det var meget attraktivt hos Maine Coons. Zappen skulle have været til Sverige til avl, men det blev for besværligt med karantæneregler m.v. Og der må være noget om det, for folk er SÅ betagede af hende. For mig er 'rigtige' katteøjne dog helt runde. Måske fordi Vips havde det og jeg syntes, hun var så bedårende og betagende smuk. Samsara har også noget med sine øjne - store, runde og gul/grønne, ligesom Cleos. Myrles er, som sagt, specielle pga. farven, og søde, fordi de ligesom har et 'tryk' lige over øjet, der tynger det, så hun ser lige sørgmodig ud. Det var det, der gjorde, jeg bare var solgt.

Det har i det hele taget været en dag (og uge) i dyrenes tegn. Samsara skulle steriliseres og øremærkes i dag. Der er tre kvarters kørsel til Aakirkeby herfra, så vi skulle af sted i god tid, når hun skulle være der kl. otte. Efterfølgende skulle vi videre til Rønne og sætte Phoeba af hos trimmeren. Og hvad gør jeg? Sætter vækkeur til klokken syv! Ja, flot karl smart - der skal vi køre! Endte med, HG fik travlt. Jeg måtte opgive at tage med pga. medicinen. Jeg skal have mindst en halv time, hvor jeg ligger og venter, mens den virker - med mindre, jeg har været vågen i løbet af natten og fået medicin der. Til gengæld kunne jeg så blive hjemme hos Frik - som ikke så godt kan være alene. Og slet ikke, hvis Phoeba ikke er her. HG vendte hjem med besked om, at Phoeba havde tandkødsbetændelse, så ud til dyrlægen med hende og for at henten Samsaraen. Så nu skal Phoeba have renset tænder på torsdag - anden gang på ni mdr.! Så indtil videre har dyrlægeregner på én uge kostet os: 1800,- Og nu Phoebas operationen på torsdag - I'm bleeding ... money! Folk der siger, det ikke er dyrt at have DYR, må enten have katte, der skider på tønden og spiser budgetkost eller dyr, der aldrig fejler noget (og ikke overholder vaccinationer, neutralisering, mærkning). Samsaraen fik dog ros - hun var rigtig fin. Men lille af sin alder (I knoooow). Vi fik at vide, hun ikke lignede én, der havde været i løbetid, selvom hun har været det to gange. Hendes livmoder lignede en killings - hun ER blevet et år! Hun er også stadig for lille af sin alder. Hun bliver nok aldrig større. Mors lille Turnerpige. c",) Murle, der ellers også er bette af sig, ligner en kæmpe ved siden af.

I dag var også dagen for storindkøb og betaling af regniger på 1) bilen (700,-) 2) isolering af taget samt småreparationer (70.000,-). Føj, for en måned. Selv budgetkontoen bløder - alle de slemme regninger er faldet nu - bil, forsikringer, bolig, el, olie ... I næste måned (av, det er snart!) er det ny olietank. Av, av, av! Mærkeligt at se hele sin opsparing forsvinde i ét hug. Veeeed godt, det er nødvendige reparationer og at de sparer os penge på sigt; men jeg rystede alligevel lidt på hænderne, da jeg tastede ind på netbank.

Til sidst et lille stemningsbillede - og endnu en udgift på dyrene. For Frik og Phoeba har fået julebandanaer (bedre billeder senere). Samtidig fik de og kattene en delejulekalender. Fik begge dele her.

lørdag den 24. november 2012

Så er den der?

Så tror jeg endelig, jeg har fundet mit look til bloggen. Ja, jeg kunne ikke finde et design, jeg brød mig om, men så måtte jeg jo selv uploade et. Lad mig vide, hvad du synes - især, hvis det ikke er behageligt for øjnene. Jeg er lidt iffy ... bliver det sorte en belastning for øjnene?

Undtagelsen


Yep, den er god nok. Så fik jeg endelig opdateret bogsiden. Og jeg har nået (og overgået) året mål, min challenge på 30 bøger. Pt. (gen)læser jeg "Undtagelsen", som jeg fandt i en genbrug forleden til 15 kr.! Bogen er tilmed i hardback og var aldrig åbnet. Siden jeg læste "Du forsvinder" har jeg haft lyst til at genlæse "Undtagelsen".

Første gang jeg læste bogen var i 2004, hvor min mor købte den i lufthavnen, da de var på vej på ferie. Alle hendes rejsebøger lå i kufferten og med udsigten til et kvart døgns flyvetur uden læsestof, tog hun den første bog, hun fik øje på.
     Den var en eksalteret mor, jeg havde i røret, da hun ringede hjem for at høre til os i DK. Hun havde dårligt tid til at nyde ferien, poolen og turene med jeepsafari og til turistattraktioner, for hun skulle læse! På det tidspunkt, var jeg lige blevet meldt ind i FNUG (ForeningeN af Unge med Gigt) og min lillebror startet på statskundskab på RUC, så der var flere ting ved romanen, hun fandt 'hjemligt'. Og samtidig rammer den jo ned i et emne, som vi alle kender til: Mobning! Alle har prøvet det - enten at være mobberen eller den mobbede. Som oftest har vi alle prøvet begge dele. Den rammer ned i det psykologiske spil, der foregår mennesker imellem, på en måde, som man kun kan beundre.

New York Times skrev bl.a. i deres anmeldelse af bogen: "Fremragende på så mange måder ... Der ligger en kolossal indlevelsesevne bag denne roman." Dét kan man jo kun give dem ret i.

Economist skrev: "Utallige bøger lover at ændre læserens liv. Men det lykkes kun for få. Undtagelsen er i sandhed en undtagelse."

Hvad synes du om bogen? Og har du læst Christian Jungersens to andre romaner, "Krat" og "Du forsvinder"?
     Efter jeg er færdig med at lappe denne i mig, vil jeg genlæse "Krat", som det også er alt for mange år siden, jeg havde fat i. Og dernæst er planen - som I næsten kan gætte af billedet - at kaste mig over Edgar Allan Poe. Jeg ved endnu ikke med sikkerhed, hvad af ham, jeg vil kaste mig over, men jeg har i mange år gerne villet læse "I malmstrømmen", så det ender nok med det.

Hvad pokker er det med den kasserolle?!

For efterhånden hundrede år siden, lovede jeg at forklare, hvad det er med mig og den kasserolle. For det er af og til hændt, at jeg hvis jeg har skrevet noget i retning af "Men jeg troede jo, det ville give sig selv ..." så kan jeg ikke lade være med at tilføje: 'Jeg troede også, der var bund i kasserollen'. Og hvad pokker er det så med den kasserolle? Jo, det er faktisk ikke helt ligetil at forklare.

Man finder ikke sådan liiiige et billede af en kasserolle uden bund - heller ikke på da world wide web. Dette er det tætteste jeg kom, da jeg i sin tid ledte og tyvstjal det herfra

Historien starter med min mormor, der er en kradsbørstig dame, men også med glimt i øjet. Hun er en lettere excentrisk dame, med verdens mest finurlige humor. Min mormor har en kusine, der (tro det eller ej!) er endnu mere excentrisk. De to plejede, for nogle år tilbage, da de var lidt yngre, ofte at rejse sammen. Og Kusine Else er god til at underholde på busture. Især med vittigheder ... og gerne de lidt mere vovede, men når nu de rejste med pensionistforeningen, kunne hun dog godt vælge nogle lidt mere stuerene. Således underholdt hun med denne historie på en bustur til Tyskland:

"En ældre mand går en tur på stranden. Det er en dejlig lun sommeraften og stranden er øde. Da han ser ud på havet, får han lyst til en tur i bølgerne, og da han har forsikret sig om, han er ene på stranden, tager han alt tøjet af og hopper i. Da han i nogen tid har skvulpet rundt i bølgerne og glemt alt omkring sig, vender han sig pludselig om og opdager, der sidder en dame ved siden af hans tøj. Han vinker til hende, at hun skal gå væk, men hun bliver trodsigt siddende. I panik roder han rundt på havbunden og får til sin lettelse øje på en lille kasserolle, halvt begravet på sandbunden. Han hiver den op, dækker for sig og stiger op af bølgerne. Da han når hen til sit tøj siger han vredt: "Jeg troede, at når jeg vinkede sådan, ville du forstå, du skulle gå!" Damen måler ham fra top til tå et par gange og svarer så tørt: "Du troede og du troede ... du troede også, der var bund i kasserollen!"

Det morsomme i historien bliver da min mormor på en lidt forsigtig måde genfortæller historien, da hun kommer hjem. Vi kan simpelthen ikke lade være med at le. Nogle uger senere, optræder min mormor med vittigheden i pensionistforeningen (siddende på en ældre herres skød!).

En del år efter fik vi Frik. Og Frik ville bare ikke lære. Noget som helst! Og slet ikke, at man ikke hopper op på stolene og hugger mad fra bordet. Under julefrokosten, hopper hun op bag min mormor og får stukket sit lille hvalpehoved ud under hendes armhule og skal til at sætte tænderne i et stykke højtbelagt. Min mor når ud af øjenkrogen at fange alt dette og reagerer med en hurtighed, som kun en erfaren mor kan reagerer med; hun flår min mormors tallerken til sig, mens hun skriger: "AH AH AH! Du troede lige!" Min mormor, der ikke engang har opdaget Frik står bag hende, ligner én, der er faldet ned fra månen, og jeg siger med tegneseriestemme til Frik: "Du troede også der var bund i kasserollen!" Hele episoden skal simpelthen have været opdaget - Frik, min mormors blik, min mors hurtighed og den gamle joke, der pludselig slog ned i mit hoved, da min mor sagde de vise ord.

Siden da tilføjer vi altid: "... du troede også, der var bund i kasserollen!", når nogen siger de gyldne ord: "Du troede ...".

Et meget hurtigt og vildt uprofessionelt redigeret billede (det er sent og sådan) af Frik og manglende bordskik. Man kan se, hvordan hun næsten ikke kan styre sig - og det er bare et tomt papir. I baggrunden sidder mine forældres velopdragne, forsigtige puddel lige så fint, på behørig afstand af bordet og ude af tiggevidde!

Da min mormor blev 81, anede vi ikke, hvad vi skulle give hende i gave - damen ønsker sig jo aldrig noget! (Sidste års ønskeseddel: Tandbørste, batterier, lysstofrør, skraldespandsholder ... come on!). Så vi blev enige om, bare at give hende penge. En folkepensionist kan da altid bruge penge! Men for at det ikke skulle blive for kedeligt, ville jeg skrive et sødt kort. Kortet endte dog med at blive 'Ode til kasserollen':

"Kære lille mormor
Tillykke med i dag
Hvor du vil blive fejret
Med en kage, fin i lag

Du bli’r en gammel traver,
der fylder over tres
og derfor skal ha’ gaver
se, det har givet stress!

For hvad skal man gi’ en mormor,
der har … ja næsten ALT
Vi valgte jo derfor,
vi holder det basalt

Blomster kan alle bruge
I deres dagligdag
De kan stå her i din stue,
Her ved siden af

Men blomster er lidt tamt
At give et gammelt liv
Så vi tænkte jo og troede:
Du er jo tynd som siv

Så måske lidt chokolade
og godt med guf og knas
… Men er skuffen allerede fyldt
Du kunne blive hvas

Så nu har vi valgt,
At give en pengegave
Du kunne bruge pengene
Til krukker til din have

Men du kunne også vælge
Bar’ at gemme den,
Kasserollen er et snedigt sted,
at lægge sedlen hen.

Men nu vil vi slutte, før det bli’r aftenstund
Men be’ dig om at huske(!):
Kasserollen mangler bund!"

Så nu, mine kære læsere, ved I fremover, hvorfor denne sætning kan opstå herinde med mellemrum. Jeg beklager, hvis den nogle gange har forvirret jer, men den er simpelthen så yndet et citat i hverdagen herhjemme, at jeg glemmer, det ikke er et velkendt ordsprog. 

torsdag den 22. november 2012

Ten to ...

warch, watch, watch!

Ja, nu har jeg stenet dyrevideoer hele aftenen og her kommer ti, du bare må se:



Hvilken er din favorit?

Verdens sødste kys!

Hvis denne her video ikke giver smil på læben, så er man da det koldeste menneske overhovedet. Enjoy! :)


Er det lige det sødeste eller hvad?! Jeg vidste, at mine to yndlingsdyr MÅTTE elske hinanden. :)

onsdag den 21. november 2012

Lordi, lordi, lord ... what to do?

Great! Så 'løb jeg tør for lagerplads' ... igen! Havde ellers fået det ordnet midlertidigt. Kan man på nogen måde slippe for at betale? Vil af princip ikke betale for at lægge billeder på min blog, ligesom jeg heller ikke vil have reklamer her.

Råd modtages med kyshånd! Har lige lavet et laaaangt indlæg med julegaverønsker og goder idéer. Og så står jeg dér med seks collager, der ikke kan uploades. :(

PS: I morgen er det lægen. Ville blive glad, hvis I ville krydse fingre for mig i morgen kl. 13:00!

mandag den 19. november 2012

Nåle, Nupo og nervøsitet

Først og fremmest tak til alle jer, der har sendt søde beskeder til mig - både her, på Facebook og på min mail; det varmer mere end i drømmer om, i denne (på alle måder) kolde tid. Jeg håber, jeg får svaret jer alle på et tidspunkt, men har stadig lidt dette 'Jeg MAGTER det ikke'-humør kørende. Jeg synes dog, jeg fik det bedre af at skrive forrige indlæg på bloggen. Pludselig var det ude, og også indrømmet for mig selv: Noget er HELT galt! Nu håber jeg bare, de kan finde ud af, hvad det er, og ikke bare ryger i glemmekassen med etiketten 'one of those things, e can't explain!'

I dag fik jeg overstået den første, og letteste, hurdle Blodprøverne. Var ellers tæt på ikke at komme af sted. Har ikke sovet i to nætter og stort set ikke spist i fire-fem dage (ca. seks Nuposhakes og en skive rugbrød). Har det svært med at spise pga. humøret, men det går fremad - også fordi, jeg ikke har haft episoder siden torsdag. Har til gengæld virkelig fået kickstartet vægttabet - otte kilo er røget siden 1. oktober; mit delmål er nået! To kilo endnu og mit mål er nået. Seks-syv kilo og idealvægten er der. 

Det er dog lidt svært med medicinen - skal tage mindst muligt, for at udelukke, det er dén, der gør mig syg. Need I say: AAAAAAAV FOR HELVEDE!? Skal virkelig vænne mig til, at opleve smerterne mere intenst og prøve at fokuseret på noget andet. Jeg har beholdt mine Amitriptylin (gammelt antidepressivt middel, der gives som lavdosis mod smerter), Diclofenac (smertestillende), Trimopan (mod blærebetædelsen) og Cipramil (antidepressiva). Kodipar (Kodein og Paracetamol) skal jeg tages mindst muligt af. Er vant til otte piller dagligt. Mine pilleæsker ser så sært tomme ud nu.


Jeg frygter stadig torsdag (også fordi det er min hadedato - d. 22!). Kan ikke vandre ind hos en læge, uden at sitre af angst. Jeg er ikke bange for prøver eller smerter, men selve lægen, det, ikke at blive troet på, ikke at blive taget seriøst. Da jeg var dernede i torsdags, så jeg i min journal, at min egen læge havde skrevet noget i retning af: "Pt. virker depressiv, men benægter selv at føle sig sådan. Klager over kramper (?). Psykosomatisk?".

Oh God, here we go again. Jeg kan godt huske dén konsultation - jeg var helt flad pga. 39 i feber, ubehandlet blærebetændelse, giga blødning fra underlivet og sindssyge smerter. JA, gu virkede jeg ked - men det var ren udmattelse! (Samt hendes uforskammede holdning over for mig!). Ligesom når man har influenza og bliver så oversensitiv, at man græder over Mercireklamerne og den gamle dame fra Nyhederne, der ikke kan få hjemmehjælp. Jeg har tilgengæld nedture, når jeg får mine anfald - men er det så underligt?! Så nu er weekenden gået med at udspørge mine nærmeste, om jeg virker depressiv. Tæller det som et nej, når ens mor bryder sammen i krampegråd? ;) Oh well - nogle gange er der jo ting, man ikke selv kan se. Men depressiv, som dengang for ni år siden, hvor jeg havde en regulær depression - hell no.

Nu må vi ses, hvad der sker.

Jeg havde faktisk samlet lidt julerier sammen til en ny giveaway (betalt udelukkende af mig denne gang), men nu må jeg lige se, hvordan det går. En dag ad gange, små skridt, dyb vejrtrækning, positive tanker.

lørdag den 17. november 2012

Når verden ramler om én

Bloggen holder pause noget tid. Jeg gennemlever lidt et personligt 9-11, hvor alting ramler om ørerne på mig. Mit ene tårn - kroppen - er allerede kollapset; det næste, psyken, er godt på vej til at følge med.

Det sidste år har været meget hårdt med ét langt attak, infektioner og nye symptomer. Mine spasmer/rysteture er blevet værre - havnede akut hos lægen i torsdags, da min krop pludselig brød sammen. Under turene lukker kroppen helt af - selv en så almindelig ting som at tisse, er umuligt, fordi musklerne spasmer og blokerer. Nu venter (nye) blodprøver, flere lægebesøg, neurolog m.v. og jeg magter ikke rigtig andet. De nye symptomer kunne tyde på, det var sclerose i stedet, og efter næsten 15 år med 'fibromyalgi' og cfs magter jeg ikke evt. at skulle forholde mig til en ny diagnose - også selvom sygdommen egentlig bare ville være den gode gamle blot i ny indpakning, nyt navn. Jeg magter ikke flere psykiske rutsjebaneture og at skulle gennemleve samme fase - fornægtelse/sorg/accept. Har levet i boble en uge nu og venter bare på min lægetid torsdag. Sekunderne snegler sig af sted, og jeg magter kun at eksistere. Jeg håber, I forstår.



lørdag den 10. november 2012

Dagens

FAN-billede!

Jep, så så man lige Zappen vinde dagens fanbillede på Facebooks side for Bestfriends.dk

Det var faktisk Heidi, der indirekte gjorde mig opmærksom på siden, da hun havde uploadet et billede af Nala. Og så tænkte jeg: Fandeme ja! Vi har SÅ mange pletskud af dyrene, som HG har taget, så jeg blev bare ved at lægge billeder ind. Og en dag var det pote, om man så må sige, og jeg blev spurgt, om de måtte udvælge hende? Freaking-fucking-JA! Historien meldte dog intet om, hvornår hun ville komme på, så jeg har været inde hver dag 19:30 (boring life, much?) for at se, om hun var dagens pelsklump. Og så lige i går, hvor jeg glemte det, kom hun på. Men nu er hun der altså. Og så er det tilmed lidt af et skævskud - det er taget med det gamle (dårlige!) kamera og skåret helt forkert (farvel ører med smukke, smukke tufser*). Men hun sad der lige og HG nåede at skyde og så har de altså valgt det. :)


Og ups ... der røg min 'anonymitet' så også lige. c",)

Ja, I har jo set billedet før, men vil I se andre fantastiske, smukke og livsbekræftende dyrebilleder så klik ind via facebook her: http://www.facebook.com/home.php?#!/bestfrienddk?fref=ts

Mange derinde tror for øvrigt, fejlagtigt, at Sipzap er hankat pga. hendes størrelse; men hun er altså en hunkat, vil hun godt slå fast - dog i samme størrelsesorden som en del af de mandlige maine coons. Jeg fandt btw. dette billede i dag, som ret godt illustrerer, hvor stor hun egentlig er!


*) Til dem, der måtte tænke 'tufser'? Hvad fanden er det?! Det er de små pelsklumper som nogle (især langhårede) katte hår øverst på øret (ikke dem inde i øret!). Shiloh havde faktisk tufser, selvom han var kortpelset, men som killing var han en lille pelsklump og dyrlægen havde spået, han ville få semilangpels - det blev den dog aldrig rigtig; men tufser og busket hale havde han.

I morgen står den på andegås med sveske i mås

Det går stadig stille og roligt fremad. Er tilmed begyndt at kede mig lidt. Men så er det jo godt, det er spilleklub i morgen! Det er også i morgen, vi fejrer Mortens Aften, da vi ses der - hvad forskel gør en dag?

Sidste år købte vi middag udefra for spillepengene. I år bliver det dog den hjemmelavede slags. For mit vedkommende betyder det dog ikke så meget, om det er det ene eller det andet, da jeg:
1) Er vegetar
2) Er på kur. Yes sir, den holder stadig. Siden 1. oktober har jeg ikke fået det mindste sukker, slik, kage, is - none. Primært Nupo, rugbrød og havregrød. Mangler tre kg fra at nå mit delmål. Fem kg fra at nå mit hovedmål. Og ti kg for at nå mit idealmål (in your dreams, sweetheart!)


Men det er jo også menneskene; menneskene og spillet, der gør det hyggeligt. Ikke hvad man (ikke) stopper i hovedet.

God Mortens Aften - og weekend - til alle jer derude.

Do I dare hope ...?

Har ligget hammersyg med en eller anden killerbug den sidste uges tid. Sov sgu 38 timer i ét stræk fra mandag! Det må vist være ny rekord, selv for mig.


Men jeg tror ... tror (tør næsten ikke tro), at det er ved at vende. Så jeg håber, der fra i morgen af er frisk indlæg på bloggen igen. :)



mandag den 5. november 2012

Når man taber sine lykkepiller ...

Soooooo ... skulle lige lave ugens nye pilleæsker her til aften. Samtidig med, at jeg så "Biggest loser". Og tænkte over et mystisk problem i Dream Chronicle 5 (fucking lortespil, som låser!). OG læste beskeder på Facebook Det skal man så ikke gøre, for pludselig kunne jeg ikke huske, hvor jeg havde lagt blistret med en halv Cipramil i. Den var ikke i min pillekurv. Ikke i sin æske. Ikke i dynen (I knoooow - skal sidde ved et bord uden rod!) ... hvor fa'en er den skide pille?! Så, når nu jeg vågner i morgen tidlig, regner jeg med, der sidder en kat på min brystkasse og ser således ud:


lørdag den 3. november 2012

Dagens ...

Kup!

Har længe været på udkig efter en gammel kuffert, jeg kunne smække op i karnappens hyggehjøne, som sofabord. Og måske udskifte tæppet, som Myrledyret bruger som privat legetøj (det er sådan et fluffy ét, hvor hun sidder og hiver de tykke tråde ud, én efter én) - gerne med noget hjorteskindsagtig - har set et i Kvickly, der var rimeligt til prisen, som jeg overvejer at sætte på julegave-listen.

I det hele taget er stuen det rum, jeg er mest utilfreds med i huset. Da vi flyttede ind for to år siden, havde vi nogle helt andre møbler. Jeg er meget gladere for dem, vi har i dag, men nu passer det bare ikke rigtig med tapet- og vægfarver. Så jeg prøver at finde en slags symmetri. Har også min gyngestol, som jeg begyndte at male for over to år siden ... hvorefter jeg løb tør for maling. Den ser hæslig ud, men nu overvejer jeg en helt andet farve, og måske at spraymale den (der er såååå mange kringelkroge, hvor man ikke kan komme til med selv den mindste pensel). Og så er der gardinerne ... de skrækkelige sorte, blondegardiner, som jeg købte i et anfald af sindssyge. Herhjemme kalder vi dem 'italienersløret' - de ligner fuldstændig sådan nogle slør på mafiadonnaerne i skumle, italienske film. Føj! Hvorfor købte jeg ikke bare sådan nogle, lette, fine nogle, som er mange til dem i soveværelset? Note to self: TÆNK, før du handler, Line. TÆNK! Impulsivitet er ikke altid godt ...

Anyway, nu har jeg har jeg da fundet min kuffert. Og jeg fik tilmed pruttet prisen ned fra 300,- til 250,- fordi sælger ikke liiige gad at gøre den ren. Pt. står den stadig i bilen (det er et kææææmpe monster!). HG hentede den og har ikke fået den ind endnu, men vidunderet ser således ud:


Nu skal den bare renses, have linolie (og lidt frisk luft!) samt lidt guldmaling til kanterne. Mand, jeg glæder mig til at få den op!

fredag den 2. november 2012

At blive sparket i nosserne!

Ingen J-dag her. Bare øv-dag. Har lige gjort den opdagelse, at man ikke behøver at være mand for at blive sparket så hårdt i bollerne, at man mister vejret. Loggede på Facebook for at finde dette billede:


Så når jeg i fremtiden har det sådan her:


Så vil jeg huske på, at det er min egen skyld ...! Jeg har gjort dette ved min krop. Til alle jer med MS, Fibromyalgi, CFS, ALS, Parkinsons, psykiske sygdomme m.v.: Det er jeres egen skyld. Er der ikke en trøst, når du ligger på ambulancebåren med smerter, spasmer eller lammelser, når du får en depressiv periode, fordi du ikke har været ude i verden og mærke den friske luft og det livgivende lys i over en måned, en trøst at vide at et selvbestaltet sundhedsorakel ved navn Mike Adams kan fortælle dig, det er DIN skyld. DIN. Og en endnu større trøst, at folk på din venneliste reposter dette og giver manden ret.

Dine valg. DIN skyld.

... Jeg græmmes!

torsdag den 1. november 2012

Da vinder!

Så - med en dags forsinkelse ganske vist - får I her vinderen af min 'hallohviiiin'-giveaway. Valgte den lidt dovne metode; random.org. Der var desværre kun 15 deltagere, men vinderen blev kommentar nr.:


Otte! Når man tæller otte kommentarer ned (trækker jo mine egne fra), finder man:


ByKirsti! Tillykke med det. :) Jeg sender dig en mail i morgen, så jeg kan få din adresse. :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...