mandag den 26. november 2012

Dagens

... Zap.


Ja, sgu! Hun har vundet igen. Se hende her og giv hende et like og/eller en hilsen: http://www.facebook.com/?ref=tn_tnmn#!/bestfrienddk?fref=ts

Synes, det er helt vildt. Og sært. Har uploadet en milliard billeder af alle dyrene, men det er kun Zap, der har vundet. Men de to billeder er altså også bare gode. Jeg synes dog f.eks. at de to billeder på min header (af Myrle og Cleo) er lige så fantastiske. Og Myrle er imponerende med sine forskelligefarvede øjne. Cleo med sine store, runde øjne.

Sjovt - mange kommenterer Zappens fantastiske øjne (som man så ikke liiiige ser her). Hun har smalle løveøjne - mandelformede. Fik at vide af opdrætteren at det var meget attraktivt hos Maine Coons. Zappen skulle have været til Sverige til avl, men det blev for besværligt med karantæneregler m.v. Og der må være noget om det, for folk er SÅ betagede af hende. For mig er 'rigtige' katteøjne dog helt runde. Måske fordi Vips havde det og jeg syntes, hun var så bedårende og betagende smuk. Samsara har også noget med sine øjne - store, runde og gul/grønne, ligesom Cleos. Myrles er, som sagt, specielle pga. farven, og søde, fordi de ligesom har et 'tryk' lige over øjet, der tynger det, så hun ser lige sørgmodig ud. Det var det, der gjorde, jeg bare var solgt.

Det har i det hele taget været en dag (og uge) i dyrenes tegn. Samsara skulle steriliseres og øremærkes i dag. Der er tre kvarters kørsel til Aakirkeby herfra, så vi skulle af sted i god tid, når hun skulle være der kl. otte. Efterfølgende skulle vi videre til Rønne og sætte Phoeba af hos trimmeren. Og hvad gør jeg? Sætter vækkeur til klokken syv! Ja, flot karl smart - der skal vi køre! Endte med, HG fik travlt. Jeg måtte opgive at tage med pga. medicinen. Jeg skal have mindst en halv time, hvor jeg ligger og venter, mens den virker - med mindre, jeg har været vågen i løbet af natten og fået medicin der. Til gengæld kunne jeg så blive hjemme hos Frik - som ikke så godt kan være alene. Og slet ikke, hvis Phoeba ikke er her. HG vendte hjem med besked om, at Phoeba havde tandkødsbetændelse, så ud til dyrlægen med hende og for at henten Samsaraen. Så nu skal Phoeba have renset tænder på torsdag - anden gang på ni mdr.! Så indtil videre har dyrlægeregner på én uge kostet os: 1800,- Og nu Phoebas operationen på torsdag - I'm bleeding ... money! Folk der siger, det ikke er dyrt at have DYR, må enten have katte, der skider på tønden og spiser budgetkost eller dyr, der aldrig fejler noget (og ikke overholder vaccinationer, neutralisering, mærkning). Samsaraen fik dog ros - hun var rigtig fin. Men lille af sin alder (I knoooow). Vi fik at vide, hun ikke lignede én, der havde været i løbetid, selvom hun har været det to gange. Hendes livmoder lignede en killings - hun ER blevet et år! Hun er også stadig for lille af sin alder. Hun bliver nok aldrig større. Mors lille Turnerpige. c",) Murle, der ellers også er bette af sig, ligner en kæmpe ved siden af.

I dag var også dagen for storindkøb og betaling af regniger på 1) bilen (700,-) 2) isolering af taget samt småreparationer (70.000,-). Føj, for en måned. Selv budgetkontoen bløder - alle de slemme regninger er faldet nu - bil, forsikringer, bolig, el, olie ... I næste måned (av, det er snart!) er det ny olietank. Av, av, av! Mærkeligt at se hele sin opsparing forsvinde i ét hug. Veeeed godt, det er nødvendige reparationer og at de sparer os penge på sigt; men jeg rystede alligevel lidt på hænderne, da jeg tastede ind på netbank.

Til sidst et lille stemningsbillede - og endnu en udgift på dyrene. For Frik og Phoeba har fået julebandanaer (bedre billeder senere). Samtidig fik de og kattene en delejulekalender. Fik begge dele her.

Ingen kommentarer:

Send en kommentar

Tak for din kommentar. :)

Related Posts Plugin for WordPress, Blogger...